Unge mænd skal uddannes på kasernen

Analyser viser, at mere end hver femte unge mand i Region Syddanmark aldrig får en kompetencegivende uddannelse. Derimod er det kun hver 10. unge kvinde, der står uden en uddannelse.

VUC Sønderjylland vil derfor gå nye veje for at få flere unge mænd i alderen 18-30 år gennem en uddannelse. Skolen vil oprette klasser udelukkende med mandlige kursister og lærere, hvor undervisningen foregår i samarbejde med Politiet, Civilforsvaret, Beredskabsstyrelsen, Søværnet og Militæret. VUC Sønderjylland skal bruge de træningsorienterede pædagogiske metoder fra disse institutioner, og en del af undervisningen skal foregå på kaserner, træningsfaciliteter, øvelsesterræner, nedlagte fabrikker og bootcamps.

Mandeklassen skal gennemføre en almen voksenuddannelse (AVU), som giver adgang til HF og andre ungdomsuddannelser. Det vil også give adgang til at fortsætte på politiskolen, i militæret og på andre ungdomsuddannelser.

Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale bakker op om denne idé. Idéen skal nu udvikles til en egentlig ansøgning til Region Syddanmarks uddannelsespulje. Der er ansøgningsfrist 15. april 2011.

Effektmodel

71

af de 25-34-årige har en ungdomsuddannelse

lille effektmodel-5

92

af eleverne tilmelder sig en ungdomsuddannelse