Anvendelsesorienteret undervisning
Fredericia Gymnasium vil i samarbejde med skoler fra hele den syd- og sønderjyske region udvikle metoder der har som formål at skabe et undervisnings- og læringsmiljø, der fordrer de unge til at deltage aktivt i undervisningen.
Projektets tese er, at en vej til attraktive og motiverende undervisnings- og læringsmiljøer er at indføre anvendelsesorienterede aspekter i undervisningen på de forskellige ungdomsuddannelser.
Ideen med projektet er at indtænke og afprøve anvendelsesorienterede elementer på flere typer ungdomsuddannelser og grundskoler. Der skal etableres ”undervisningslaboratorier” på en række af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og grundskolerne i Region Syddanmark.
Udgangspunktet for projektet er to perspektiver på det anvendelsesorienterede:
·Vidensskabelse, der har som fokus, at eleverne sættes i læringssituationer, hvor der er fokus på den enkeltes egen skabelse/produktion af viden i modsætning til den reproducerende undervisning, der som oftest benyttes.
·Inddragelse af erhvervsaspekter og videreuddannelsesmuligheder i selve undervisningen.
Projektet vil bestå af 3 delprojekter:
1.Drenge, med fokus på at afprøve forskellige kønsspecifikke aktiviteter.
2.Pædagogisk IT, med fokus på, at eleverne kan lære på nye og mere aktiverende måder indenfor IT.
3.Innovative undervisningsformer, der består af anderledes elevaktiverende, innovative og kreative arbejdsformer, der vil være anvendelsesorienterede.
Formålet med projektet er, at konkrete undervisningsformer udvikles så der i højere grad end i dag engageres flere unge. Undervisningsformerne skal være så attraktive, at den resterende gruppe trækkes ind i uddannelserne og fastholdelsesprocenten stiger. Målet er at sikre en realisering af 95 % målsætningen samt realisere et bærende udviklingsnetværk i Region Syddanmark på tværs af institutionsområder.
Projektet er rettet mod undervisere og elever/studerende på ungdomsuddannelser og grundskoler i Region Syddanmark.
Følgende uddannelsesinstitutioner deltager i projektet:
·Fredericia Gymnasium
·Svendborg Gymnasium & HF
·Rantzausminde Efterskole
·Rødkilde Gymnasium
·Esbjerg Handelsskole
·Rosborg Gymnasium & HF
·Odense Katedralskole
·Vejle Handelsskole
·Ribe Katedralskole
·Tronsøskolen, Grindsted
·Odense Tekniske Skole
·IBC, Aabenraa
·Højer Design Efterskole
·Business College Syd, Sønderborg
·IFPR, SDU, Odense
·UC Syd, Haderslev
·Studievalg Syd
·Erhvervsakademiet Sydvest, Esbjerg
Projektet gennemføres i perioden oktober 2010 – ultimo 2013. Regionen har bevilliget 9.117.020 kr. til projektet.
Læs mere omkring projektet på nedenstående links:
Ansøgning: Anvendelsesorienteret undervisning
Budget: Anvendelsesorienteret undervisning
Referat fra regionsrådsmødet 27. september
Kommissorium
Se kommisorium for projektgruppen vedr. undervisningsmiljø og -pædagogik her...
Deltagerlisten
Siden er sidst opdateret 11-2-2011
Regional udvikling
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00